Velkommen til Lis´s privat pasningsordning i Frederikshavn 😀
Mit navn er Lis Dannow Rasmussen, jeg er gift med Henrik. Vi har sammen to børn, Lisa og Mads.
Lisa er 34 år sygeplejerske, og bor i Dronninglund med sin kæreste og deres 2 piger. Mads er 26 år arbejder på KGH og bor sammen med sin kæreste og lille søn i Frederikshavn.
Jeg har 24 års erfaring med at passe børn. De 7 år som kommunal dagplejer, og har siden april 2005 været privat børnepasser. Jeg er godkendt til at passe 5 børn men bestræber mig på kun at køre med 4 børn. Undtagen i overgangs perioder når et barn skal i børnehave.
Jeg valgte at blive privat børnepasser for at få større indflydelse på børnenes hverdag og planlægningen heraf, samt et mere frit samspil med forældre og at kunne tilbyde større flexibilitet.
Det er en beslutning, jeg har været utrolig glad for.
Vi bor i et røg- og dyrefrit hus, med lukket børnevenlig have i et roligt kvarter.
Vi er ofte ude i naturen, leger, går ture, hopper i vandpytter, kigger på insekter og besøger områdets legepladser.
Indenfor har børnene deres eget legeværelse, hvor vi leger, synger, hører musik og læser. Desuden har jeg en lang gang hvor vi laver gymnastik.
Jeg nyder at være med til at påvirke børnenes hverdag, og udvikle dem socialt og motorisk.
Når børnene skal starte i børnehave besøger vi børnehaverne, hvis dette er muligt. På denne måde bliver børnene mere trygge ved skiftet.
Skal jeg til læge ol. er min mand og begge mine børn godkendt til at passe børnene.
Jeg er en del sammen med andre private børnepassere. Vi mødes 1 gang om ugen til gymnastik/rytmik i FFK hallen i vinter halvåret. I sommerhalvåret mødes vi til hygge i hinandens haver og på områdets legepladser så børnene bliver vant til at begå sig i en større gruppe.
I er velkommen til at ringe / skrive til en uforpligtende snak eller møde. Jeg reservere gerne plads i god tid. I er velkommen til at besøge mig lige så tit der er behov for inden opstart af jeres barn.
"Små hjerter kan også føle store ting" - Grisling
OBS OBS OBS ledig plads 1 december